Praktikken er begyndt

At komme for sent på arbejde første dag, er bestemt ikke det man har lyst til. Så med den trafik, der er her i Ho Chi Minh City, ved man det kan tage tid, fra man bestiller ens Uber og til den kommer, samt køreturen hvor lang tid er det  nu lige den bliver? Men med et simkort som ikke virker, dvs. ingen taletid eller data, kan der ikke bestilles en Uber, så jeg må prøve at forklare en taxa hvor jeg skal hen. For at man kan forstå dette er et stort problem, må jeg lige forklare forskellene.

Uber: en billigere taxa, bestilles via en app, hvor man skriver hvor man vil afhentes, samt hvor man skal til. En chauffør acceptere så turen, man får besked på hvornår han ca. kommer, hvilken bil han kører i, hans nummerplade og hvad prisen er.  Via app’en kan de så se den rute man skal, og føre til over i google maps hvis behovet er der.

Taxa: Kører overalt, der er flere forskellige selskaber, nogen er mere troværdige end andre. Ulempen ved dem er, at de har en GPS i deres bil, de bruger dem bare ikke. Kender de ikke vejen, gør de som om de kan den, og bare kører rundt med dig, til du selv siger stop.

Scooter: Tør man, kan man bestille scooter igennem Uber, fange en på et hjørne, eller bestille Grab Bike. Indtil videre skal jeg dog ikke på sådan en, og tror heller ikke jeg kommer til det. De er dog hurtigere fremme end bilerne, og prisen er også lavere.

Dagen efter vi var ankommet, ville Line fra StudySea vise Thomas og jeg hvor vores virksomheder ligger. Vi bestiller en Uber ud til NRH Vietnam i distrikt 3, hvor Thomas skal være, der er ingen problemer med at finde derud. Derefter mister vi så forbindelsen til Uber app’en, og får prajet os en taxa. Line fortæller ham adressen til TRG International i distrikt 2, hvor jeg skal være. Inden vi overhovedet får sat bilen i gang, spørger han en kollega om hjælp, siger jaja til at han kender vejen og kører. Denne køretur burde have taget 30-45 min.  i alt efter trafikken, og koster omkring 140.000-160.000 VND. Efter at have kørt rundt i distrikt 2 i langt over en time, med flere stops undervejs for at spørge om hjælp og med en pris på næsten 500.00 VND, vælger vi at stoppe og stige ud. Vi får booket en Uber og tager hjem.

Så da jeg mandag d. 23. januar skulle begynde hos TRG International/PJ’s Coffee og vide jeg ikke havde mulighed for at bestille en Uber, tænkte jeg straks FUUUUCK. For med min stedsans, og taxachaufførernes engelske, kan det kun betyde problemer. Men jeg finder en taxa, får ham vist adressen, kan mærke med det samme han er i tvivl om hvor det er, og efter at have kørt rundt i kun 5 min. stopper han ved et finere hotel for at spørge om vej. Her ser jeg så mit smut til at få ham betalt de 18.000 VND det er løbet op i, hoppe ud, komme på hotellets WI-FI og bestille en Uber, er dog kommet længere væk end tættere på, så Uber prisen er 110.000 VND.

Kl. 8:25 ankommer jeg endelig til kontoret, efter at have været taget hjemme fra for over en time siden. Jeg meddeler min ankomst, og undskylder over for HR damen, at jeg kommer for sent. Hun tager det dog meget afslappet, og siger det er helt okay. Jeg skal senere finde ud af, at selvom en vietnameser har mødetid kl 8, kan de komme dryssende helt op til kl 9-10. Så 25 min for sent, er jo nærmest at komme til tiden.

Jeg har nu været her i 4 dage,  og indtil videre har jeg fået en masse informationer fra de 2 andre danske praktikanter som sidder i den afdeling, hvor jeg også skal være. Jeg kommer til at overtage en masse opgaver, så det har været det mine dage er gået med. man kan sagtens sammenligne det med en opstart på et nyt arbejde hjemme i Danmark.

På billedet er den etage jeg kommer til at sidde mest på, vi har åbent kontor, men folk har dog alligevel faste pladser Der er 5 etager i alt. PJ’s Coffee, for neden, så 3 etager med kontor og mødelokaler, og øverste med frokostrum. Jeg kan placere mig hvor jeg vil, selv nede i kaffebaren, det er helt op til mig.

I dag torsdag, er det tydeligt at mærke, at Tet er lige rundt om  hjørnet. Kontoret er faktisk mere eller mindre tomt, folk er meget afslappet. Men forude venter der også mange af de ansatte 10 dages ferie, og hvem kender ikke den følelse man har, dagen før en lang ferie.  Det skal lige nævnes, at kontoret ikke forblev så tomt hele dagen, men sådan så det ud lidt over kl 8, hvor vi har mødetid.

FYI:

Nu virker min telefon, Uber kan bestilles, og med en transporttid på 15-20 min. og en pris mellem 60.000-70.000 VND pr. tur, er der ingen problemer med at komme frem og tilbage mellem mit hjem og arbejde.

Følg og like mig
error

Leave a Reply