Til start vil jeg gerne sige undskyld, over at nogen af billederne står lidt rodet, men det var sådan jeg kunne få dem med.
Under vores forholdsvis lange ferie, besluttede vi os for at vi skulle ud og se nye ting af byen, samt vi skulle lege lidt turister.
Vi startede med at tage til poolparty på New World Saigon Hotel. Et hotel i distrikt 1, som hver lørdag holder åbent for alle. Alle os der ikke bor på hotellet, betaler 150.000 VND, for 12 timer ved en pool, og med forskellige DJ’s i løbet af dagen. Og i den varme vi har hernede nogen af dagene, kan det jo være meget rart for nogen at de lige kan blive dyppet. Man må sige der er styr på tingene, man køber billetter, som man så betaler ens mad og drikke med. En øl koster f.eks. kun 50.000VND, men en flaske vand koster det samme, så 
de ved godt hvor de skal tjene deres penge.
Den 1. februar, besluttede Thomas, Mathilde og jeg os for, at der skulle vi lege turister, og man kan lige så godt få tingene set, når tiden er til det, for inden vi ser os om, er vi på vej hjem igen.
Tha
o Cam Vien Saigon – Saigon ZOO og Botanical Garden blev dagens første besøg. Vi var spændte på om det var noget værd og selvfølgelig også på hvilke forhold dyrerne levede under. Men til en pris på kun 50.000 VND (ca. 15 kr.), var det ikke værre, end at vi bare kunne gå igen.
Da vi ankommer er der sindsygt m
ange mennesker, og det viser sig hurtigt at det også er en forlystelsespark for børnene, og faktisk en rigtig god oplevelse for os. parken er flot, der er masser af boder og dyrerne har faktisk rigtig gode forhold, ser det i hvert fald ud til. De billeder jeg har taget flest af, er af dyrerne, for pga. alle de mennesker, var det svært at tage ud over parken.
I et lukket glas bur, var der de sødeste små tiger unger, man kan godt undre sig over, hvorfor de ikke er sammen med deres mor, men det ere der jo nok en god grund til.
War Remnants Museum var vi også forbi. Der var utrol
ig mange skræmmende billeder, og når man læste hvad der var skrevet på væggene, gik det virkelig op for en hvor slemt det var. Det var spændende, men også et sted der giver mig kuldegysninger, og tror ikke jeg skal derind igen. Jeg har valgt ikke at tage billeder, af menneskerne m.m. da det ikke er noget jeg ønsker at dele, for det er alt for forfærdeligt. 
Til aften besluttede Thomas og jeg at tage på Chicks Kebab (kunne godt blive et stamsted). På hjem vejen ville vi gå en lille omvej, og komme tilfældigvis forbi en kæmpe stor park hvor der står sikkerhedsfolk udenfor.
Vi fi
nder frem til at det koster penge at komme ind, det der svare til ca. 9 kr., vi får købt billet, for det skal da helt sikkert opleves. Da vi kommer ind, er der fyldt med små boder, og der er pyntet op til Tet. På en af “vejene” er der fyldt op med en ma
sse forskellige madboder, og vi aftaler hurtigt at der skal vi ind torsdag og have aftensmad. Efter at have gået lidt rundt, kommer vi til en scene, hvor der foran er fyldt med mennesker. Der er forskellige kunstnere som optræder, selve lyden for mig til at tænke på Top Charlie, men når man ser dem der står på scenen, ligne
r det ene nærmere et boyband. Så hvad vi egentlig er til for en koncert vides ikke, men vi får oplevet mange forskellige kunstnere, og måske er de også kendte.
Efter denne uge, er man ikke i tvivl om at Tet er en fest for vietnameserne og en tid de tilbringer sammen med deres familie. Hjemme på vores egen gade, er der lige pludselig blev et dobbelt så mange mennesker, de spiser sammen og står i store klynger hvor de spiller et spil med kort og penge. Hver aften er der sang, karaoke og fest til efter midnat. Så er faktisk for at jeg har fri, for der er ikke meget søvn til en i løbet af natten.
Fredag aften, ender vi inde på Walking Street, her er der fest igen. På en stor scene omkring Ho Chi Minh statuen, er der sang og dans, lidt fyrværkeri er der også.
Så denne uge her har været meget blandet, vi har oplevet, fester, koncerter, familiehygge, butikker som er lukket, restauranter som kun har et begrænset menu kort, og må sige at selvom jeg kun har været her i omkring 3 uger, glæder jeg mig til Tet er overe og alt bliver til det normale igen, i hvert fald det der er normalt for mig herrnede. Bare det at finde noget så almindeligt som bananer har mere eller mindre været umuligt fra Tets begyndelse også indtil fredag, hvor jeg tog i et stort supermarked.
